HUROMLækkerier

Nyheder

Offentliggjort 28-04-2014:

Smagen af Mexico

Vi snakkede med en glad Hurom-bruger forleden.
I Mexico havde hun smagt en ananasjuice med æble og selleri, der havde været noget af det bedste, hun nogensinde havde smagt.
I lang tid har hun prøvet af finde smagen igen – og da hun købte sin Hurom i sidste uge var det den først juice hun lavede.

Og sørme om den ikke var der igen, smagen!
Selv om de ananas, man kan købe i Danmark kun sjældent har en rigtigt god kvalitet, kan din Hurom godt presse det bedste ud af den alligevel

Offentliggjort 20-02-2014:

HU-700, 2nd generation er her

Så er den længe ventede 2. generation af HU-700 kommet til Danmark.
Maskinen ligner sig selv, for det er kun indvendigt, at der er sket ændringer:
1) Motoren er ændret og kører nu med kun 40 omdrejninger i minuttet
2) Hele juicepresningen er redesignet, så skruen og sien nu arbejder sammen på en helt anden måde
3) Og så er der kommet en pulp-kontrol-funktion, der gør, at man bedre kan styre, hvor hårdt frugter og grøntsager skal presses.

Offentliggjort 26-11-2013:

Den danske æblesæson er slut

Ak!
Det måtte ske.
De danske æbler er færdige for denne gang, og der er ti måneder til vi kan få superlækre, saftige, friske æbler igen.
Enten har de fået for meget varme indenfor eller frost udenfor, og det ødelægger saftstrukturen i æblerne: Cellevæggene nedbrydes eller sprænges og saften blandes med fibrene.
Der er derfor risiko for at du får mos fremfor saft, når du forsøger at presse dig en juice med æbler i.
Der er stadig sorter, der duer (f.eks. supermarkedernes Granny Smith), men prøv dig frem - og meld gerne tilbage til vores facebookside (https://www.facebook.com/Hurom.i.Danmark) når du finder et godt æble!

Offentliggjort 09-09-2013:

HU-700: Vinder af Red Dot Design Award 2013

Fredag, d. 6. september bød vi velkommen til det seneste skud på stammen: HU-700.
Hvis man bruger juiceproppen har den en tromlekapacitet på 500 ml. Hvis man ikke bruger juiceproppen er der ingen begrænsning.

Det er denne model, der har fået Red Dot Design Award 2013 for sit lækre design.
Den kommer i hvid (billedet) og i mørkegrå metallic.
Link: Se mere på Red Dot's hjemmeside...

Offentliggjort 12-08-2013:

HU-600φ er nu i Danmark

Så har vi fået den ny superslanke HU-600φ i børstet stål hjem.
Det græske bogstav, φ, [phi] har voldt en del kvaler, for nogle har læst det som et "e" og andre har oversat det til et "f".
Så modellen kaldes også både HU-600e, HU-600f og HG-SBE06.

Ud over det slankere ydre, kører motoren med kun 42-43 omdrejninger i minuttet i stedet for de normale 80.

Offentliggjort 16-04-2013:

De nye maskiner ift. de ældre

Hurom i Danmark vil gerne understrege, at selve pressetekniken i alle Hurom­modellerne er identisk.
Det er ikke blevet ændret mellem de forskellige modeller for eventuelle ændringer i kværnsystemet slår igennem på alle modellerne.

Ligeledes er alle modeller BPA-fri.

Den ny juiceprop er derimod standard i alle modeller fra HU-500 og op.

Offentliggjort 08-04-2013:

Nu fåes HU-500 i Danmark

HU-500 er - sammen med HU-600 - det nyeste skud på stammen fra Hurom.
Der følger både en fin og en grov si med denne maskine.
Den nyudviklede lukkeanordning på juicetuden gør, at man kan blande juicen skånsomt inde i maskinen og lukke den ud senere.
Det betyder, at man kan lave "smoothies" på sin Hurom uden brug af blender.
Den er på vej ud i butikkerne fra 11. april.

Offentliggjort 03-01-2013:

BPA-fri maskiner!

Alle Huroms modeller, HU-100, HU-400 og HU-600 er BPA-fri.
Sådan har det altid været, da Hurom er meget opmærksomme på, at deres produkter skal være sunde og selv levere et sunde produkter.
Hele Hurom's idé er at bringe naturen og sundheden tilbage i Menneskets liv!

Offentliggjort 09-11-2012:

Nu fåes HU-400 i Danmark

Efter ønske fra forbrugerne har vi nu HU-400 i mørkegrå på lager.
Den anbefalede pris er den samme som for HU-100, og den indeholder det samme tilbehør, nemlig 2 beholdere til henholdsvis, en si og en arengøringsbørste.

Offentliggjort 18-10-2012:

Efterårsferie på Facebook

Her i efterårsferien giver vi dig hver dag en ny opskrift på vores Facebook-side, http://www.facebook.com/Hurom.i.Danmark.
Kig forbi og få gode idéer :-)

Offentliggjort 23-08-2012:

Hurom i sort

Så er det også muligt at få den helt nye Hurom, HU-100 i sort.
Den er netop landet på vores lager og ligger klar til at blive distribueret ud til forretningerne.

Offentliggjort 13-06-2012:

Hyldeblomst

Og selv om din Hurom ikke rigtig har nogen anvendelse hér, så må vi alligevel bringe den bedste opskrift her (den kan selvfølgelig ganges op i det uendelige):

20-35 klaser hyldeblomster
1½ sukker (helst hvidt sukker - rørsukker bliver for fadt)
2 store ubehandlede (evt. økologiske) citroner I SKIVER
30-50 g vinsyre (citronsyre er for gennemtrængende)
ca 1½ liter kogende vand (eller til blandingen er dækket)

Afskold en stor gryde.
Hæld det hele sammen i en gryde og stil det med tætsluttende låg.
Rør det igennem 1-2 gange om dagen med en afskoldet grydeske.
Det skal stå i 5 døgn.
Hæld blandingen igennem en si og varm EVT. op til omkring 78 grader i nogle minutter - det ødelægger bakterierne - men også lidt af smagen.
Hæld herefter på afskoldede flasker (husk også at skolde låget).
Lad det stå et par uger (hvis du kan) i køleskabet: Jo ældre jo bedre.
Jo mere du skolder, pasteuriserer og holder rent, jo mindre er risikoen for gæring! Den kan godt holde op til et år, hvis du passer godt på.

Offentliggjort 20-05-2012:

Kørvel...

Hvis ikke Noma allerede har givet Kørvelen en revival (altså en genoplivning), så gør vi det hermed:
Den anis-duftende urt (der i år har det ufatteligt godt derude i landet), kan selvfølgelig også køres igennem din Hurom.
Og det er lige nu, den blomstrer med fine - omend lidt anonyme - skærme.
Tag en god stængel, riv den i ca. 5 cm. lange stykker og kør dem igennem din Hurom. Kom derefter et æble eller to, og vupti har du æblemost med en smule alkoholfri Pastis (eller Ouzo/Rake/Arak alt efter sindelag)...

Hvis du ikke lige har sådan en javertus stående, så tag dig en cykeltur ud i solskinnet.
Møder du duften af anis i en grøftekant, så har du fundet din Kørvel.

Offentliggjort 27-04-2012:

Brug dine mælkebøtter!

Ak, ja, Mælkebøtten.
Hårdfør, smuk og umulig at urydde, hvis man ønsker en "English style" græsplæne. Men nem at dyrke...
Alt efter hvordan den behandles i sin levetid kaldes den således Fandens Mælkebøtte eller Solblomst.
Har du alligevel en god buket, så kan du bruge din Hurom til både at rydde haven og styrke dit fordøjelsessystem:
Både blomst, stængel og rod kan du bruge, for den er både rig på vitaminer, niacin, fosfor, magnesium og kalk.
De fleste af disse stoffer tåler ikke ilt, og netop derfor er Hurom Slow-juiceren den bedste måde at trække saft ud af mælkebøtten på.

Men pas på: Den er bitter!
Se opskrifter med mælkebøtte på hurom.dk

Offentliggjort 27-02-2012:

Granatæbler: Helbreder kræft - og styrker potensen

Månedens frugt er Granatæble – Punica granatum.
Videnskaben er ved at få øjnene op for granatæblets fantastiske egenskaber*).
Her snakker vi om forebyggelse og helbredelse af kræft (hudkræft, brystkræft mm), hjertekarsygdomme, tandsygdomme og diabetes.
Og ikke mindst forebyggelse og helbredelse af potensproblemer og dårlig sædkvalitet!

Hurom kan selvfølgelig også presse saft af granatæbler.
Og her kan du lære at få saften ud af den lidt genstridige frugt:

  1. Tag en kniv og rids i skallen på granatæblet hele vejen rundt langs midten

  2. Vrid de to dele fra hinanden

  3. Bank hårdt med en ske eller lignende rundt på skallen af de to dele: Nu vælter kernerne ud

  4. Kom kernerne i din Hurom og DRIK


*) Hvis du ønsker at læse artiklen, vi henviser til, kan den findes her (på engelsk) i Alternative Medicine Review.
Artiklen gennemgår den seneste forskning (2008) i grantæblets medicinske egenskaber:
Uddrag: I det sidste årti, er talrige undersøgelser af antioxidant, anticarcinogen og anti-inflammatoriske egenskaber af granatæble bestanddeleblevet offentliggjort.
Undersøgelser, der har haft fokus på behandling og forebyggelse af kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes, odontologiske lidelser, erektil dysfunktion, bakterieinfektioner og antibiotikum, samt nedkæmpelse af hudbeskadigelse, induceret af ultraviolet stråling.
Andre potentielle anvendelser indbefatter iskæmi (børns hjerner), mandlig infertilitet, Alzheimers sygdom, arthritis, og fedme.

Offentliggjort 24-01-2012:

Læs alt om forskellen mellem HU-100 og HU-400

Forskellene mellem HU-100 og HU-400 er ualmindeligt enkle:
  • HU-100 har et håndtag: Maskinen vejer lidt over 5 kg, og det er værd at have en håndtag at holde fast i, når den skal løftes. Desuden er håndtaget godt at klemme ledningen fast i, når maskinen ikke er i brug.
  • HU-100 er top-modellen: Alle ingeniør- og performancemæssige forbedringer sker først på HU-100 og forplanter sig siden til de øvrige modeller.
  • HU-100 har solide kroge i basen for bedre at kunne modstå pludselige ryk, når man putter meget hårde emner i juiceren: F.eks. ved en fejl at komme en blomme med sted i eller en hel gulerod. HU-400 har i stedet en magnetisk lås.

Desuden har vi nogle dementier af påstandende fra parallelimportører af Hurom:
  • HU-400 er ikke 4. generation af Hurom
  • HU-400 er ikke en videreudvikling af HU-100, men blot en design-ændring
  • HU-100 har en sort si – det er ikke en særlig egenskab ved HU-400!
    Til gengæld er det en ren kosmetisk ændring: Den orange GE Ultem-si misfarves en smule, når man bruger stærkt farvede fødevarer som f.eks. rødbede, gulerod, hyldebær og solbær. Dette kan ikke ses med den sorte si (den bliver blot lidt mørkere)
    De orange sier bliver såmænd også sorte med tiden: Men det er udelukkende farve og ikke skidt!.

Offentliggjort 23-01-2012:

Hurom i krom – og Hurom i hvid

Så er lageret komplet med verdens bedste juicemaskine:
Hurom fås nu i hvid og i krom!

Offentliggjort 02-01-2012:

Hurom i krom er på trapperne

En container med Hurom i hvid og i krom kommer til vores nye lager ved Herning, d. 23. januar.
Herefter er der kun få dage, til de kan være i butikkerne til salg. Cirka d. 26. januar.

Offentliggjort 17-11-2011:

Pas på parallel-importører

Der findes - allerede - enkelte parallelimportører i Danmark
De er ikke autoriserede af Hurom og kan meget let kendes på, at de sælger HU-400-maskinerne.
HU-400 er ikke 4. generation af Hurom, men blot en HU-100 uden håndtag.

Offentliggjort 13-10-2011:

Hurom i krom kommer til Danmark i januar

Endnu en container er bestilt hjem til Danmark, og denne gang er også den krom-farvede med.

Vi har dog stadig masser på lager af de hvide!

Offentliggjort 29-04-2011:

HUROM er nu på lager

(Opdateret)
Vi har nu HUROM Slow Juicer, model HU-100, 3rd Generation (med GE Ultem-si) på lager.
Er du forhandler eller leder du efter en forhandler, kan du kontakte os på b2@optom.dk .

Offentliggjort 28-04-2011:

Så er HUROM i Danmark

Så er der ikke længe til vi kan blænde helt op for salget af HUROM i Danmark.
Containeren ankommer i dag, og vi kan sende ud til de sulte butikker i morgen, fredag.

Offentliggjort 02-03-2011:

HUROM på vej: Forventet ankomst 27. april

(Opdateret)
En container med HUROM-slowjuicere befinder sig nu i et skib med kurs mod Aarhus.
Forventet ankomst: 26. april 2011.
Herefter skal de fortoldes og fragtes til Optom's lager, hvor vi står klar til at sende ud med det samme!
Vi glæder os, for der er en del forudbestillinger allerede.

Offentliggjort 28-02-2011:

hurom.dk er i luften

Efter en kort - men hektisk - indsats er hurom.dk i luften.
Vi vil løbende opdatere siden - men glæder os først og fremmest til at se HUROM-juicerne i god behold på lageret.
Vores ordre er netop i dag gået i produktion...